“Danmark har brug for en børsmar­keds­re­form”

Siden 2022 har 41 selskaber forladt det danske børsmarked. Nu er der 116 tilbage. Danmark har haft en børs siden 1620, men har vi det også i fremtiden?

Det danske børsmarked er i alvorlig tilbagegang. Siden 2007 er antallet af virksomheder på hovedbørsen faldet med 43 pct. I dag er der kun 116 selskaber tilbage, og køen af nye børsnoteringer eksisterer ikke.

Siden 2022 har 41 virksomheder forladt børsen – enten fordi de er blevet opkøbt, afnoteret eller er gået konkurs.

Flere er på vej væk fra børsen, og kun to nye selskaber er blevet børsnoteret med salg af nye aktier. Simcorp, Sanistål, Brdr. Hartmann, SAS, Topdanmark og Chr. Hansen er blandt de virksomheder, som ikke længere er tilgængelige for danske investorer.

Tidligere var det kapitalfonde, der sendte selskaber på børsen. Nu er det kapitalfondene, der køber dem op og fjerner dem fra børsen.

Det er et tydeligt billede: Den danske børs er ikke attraktiv nok – hverken for virksomheder eller investorer. Og konsekvensen er, at Danmark mister både kapital, vækst og arbejdspladser.

Adgang til kapital

Et velfungerende børsmarked er en vigtig del af dansk erhvervsliv.

Det giver virksomheder adgang til kapital og mulighed for at vokse, og det giver investorerne tryghed i form af gennemsigtighed og regulering. Samtidig demokratiserer børsmarkedet ejerskabet, så flere danskere kan blive medejere af virksomheder.

Når succesfulde selskaber forlader Danmark i jagten på kapital og globale markeder, skaber de stort set ingen danske arbejdspladser. Allerede i dag ser vi, hvordan danske virksomheder reducerer antallet af stillinger – både som følge af global konkurrence og implementering af AI-løsninger. Hvis udviklingen fortsætter, risikerer vi et markant svækket dansk erhvervsliv og skattegrundlag.

Lær af vores naboer

Der er flere områder, hvor vi i Danmark ligger langt bagefter Sverige og Norge:

• Aktiesparekontoen: I Danmark udgør investeringerne kun 1 pct. af bnp. I Norge er det 7 pct., og i Sverige hele 31 pct. Forskellen er enkel: I Danmark er der loft over indbetalingerne, mens svenskerne og nordmændene kan indskyde frit og nyder langt bedre skattevilkår.
• Pensionskasserne: Danske pensionsselskaber investerer stort set ikke i mindre og mellemstore børsnoterede virksomheder. I Sverige er billedet det modsatte. Her er pensionskapitalen en drivkraft bag væksten af nationale selskaber.
• Small cap-fonde: Danmark har kun én enkelt fond, der fokuserer på små selskaber. Sverige har omkring ti. Det betyder, at svenske små og mellemstore virksomheder har langt bedre adgang til kapital end de danske.

Disse forskelle er ikke tilfældige – de er et resultat af politiske valg. Og de har stor betydning for danske virksomheders mulighed for at vokse gennem børsen.

Skat modarbejder

En særlig udfordring er skattesystemets behandling af iværksættere, der vælger at børsnotere deres virksomhed.

Den såkaldte “lagerskat” rammer hårdt: Iværksættere, der ejer under 10 pct. af aktierne i deres børsnoterede selskab, ender ofte med en effektiv avanceskat på hele 55 pct. Det gør det mere attraktivt at forblive unoteret – og dermed mindre attraktivt at bidrage til det danske børsmarked.

Iværksætterpakken fra 2024 blev præsenteret som et opgør med denne udfordring. Men der er stadig en ekstra 22 pct. skat, som ikke findes for unoterede selskaber. Samtidig blev udbyttebeskatningen for unoterede aktier fjernet – men beholdt for noterede. Det skaber en markant skattemæssig kløft og giver iværksættere et økonomisk incitament til at holde sig væk fra børsen.

Vi mener, at Danmark bør (gen)indføre iværksætteraktier, så dem, der bygger virksomheder og skaber arbejdspladser, ikke beskattes som spekulanter, blot fordi de vælger børsvejen.

Dansk reform

I Foreningen af Børsnoterede Virksomheder (FBV) mener vi, at Danmark har brug for en reel børsmarkedsreform. Ikke som erstatning for EU’s kapitalmarkedsunion, men som et supplement, der tager højde for de særlige danske udfordringer.

En reform bør:

• Skabe bedre rammer for investorer gennem attraktive opsparingsordninger og lavere
• aktieskat
• Motivere pensionsselskaberne til også at investere i nogle af de mindre og mellemstore danske børsnoterede virksomheder og fjerne nogle af de forhindringer pensionsselskaberne møder, når de foretager mindre investeringer
• Sikre lige skattemæssige vilkår mellem ejere af noterede og unoterede selskaber
• Gøre det mere attraktivt for iværksættere at lade deres selskaber vokse via børsen

Målet må være, at Danmark igen får et sundt og konkurrencedygtigt børsmarked, hvor virksomheder kan rejse kapital, hvor investorer kan investere trygt, og hvor væksten skaber danske arbejdspladser.

Danmark har haft et børsmarked siden 1620.

Spørgsmålet er, om vi også skal have et stærkt børsmarked i fremtiden – eller om vi vil lade det skrumpe, mens væksten sker i udlandet.

Vi håber, at denne – eller næste – regering vil tage opgaven på sig.

Teksten er også bragt som en kronik i Børsen 22. september 2025. Link til online version her